Nærmer de sidste eksaminer sig med hastige skridt, og kan du efterhånden se enden af din folkeskoletid? Den sidste skoledag er en stor dag i livet, og det er en mærkedag, der skal fejres på bedste vis.
Traditionen tro indebærer det som regel en eller anden form for udklædning til sidste skoledag – men spørgsmålet er, hvilket sidst skoledag-kostume, du skal løbe rundt i, når de mange karameller skal kastes, og der skal siges det endelige farvel til folkeskolen?
Hvis du mangler inspiration til det perfekte kostume til sidste skoledag, er du landet det helt rette sted.
I dette indlæg giver vi dig en god portion inspirationsmateriale til et væld af gode, kreative og sjove sidste skoledag kostumeidéer.
Så på med den sjove udklædningshat – rigtig god læselyst.
10 sjove sidste skoledag kostumer (drenge)
Er du dreng og mangler lidt kostumeinspiration i form af gode idéer til sidste skoledag skal du spidse ører nu. Eller rettere læse med herunder, hvor vi oplister 10 sjove sidste skoledag kostumer, som du med fordel kan lade dig inspirere af.
Banankostume
Er du den fjollede type, der elsker gak og ballade, og som ikke er bleg for at gøre sig lidt til grin for underholdningens skyld? Eller sagt på en anden måde: Er du en skør banan?
I så fald ligger det lige til højrebenet at vælge et banan kostume som din sidste skoledag-udklædning.
Det er nemt og hurtigt at tage af og på, du kan let skabe en god og sjov stemning til sidste skoledag.
Militær-kostume til sidste skoledag
Elsker du kæft, trit og retning – og kan du godt lide at sætte folk på plads? I så fald er et militær-kostume et super godt bud på dit sidste skoledag kostume.
Det armygrønne print, de store militær-boots, patronhylstret over brystet og den grønne undertrøje kan få en hvilken som helst af dine kammerater til at makke ret.
Den perfekte sidste skoledag-udklædning, hvis du gerne vil have et råt, sejt og autoritativt look på den store dag.
Top gun-jagerpilot
Er du fan af Tom Cruise, og elsker du ham særligt i rollen som den ikoniske og lækre kvindebedårer, Maverick, fra filmen Top Gun? Hop ud i et vaskeægte Top Gun-jagerpilot som dit sidste skoledag kostume.
Den armygrønne heldragt, den hvide T-shirt, de seje solbriller og store pilot-boots vil gøre dig til en ægte filmstjerne, der tilmed kan smelte en hvilken som helst piges hjerte til sidste skoledag.
Her kan du se vores bud på markedets bedste Top Gun-kostume, som uden tvivl vil sikre dig høj (officer)status blandt dine venner på dagen.
Pruttepude
Er du til pruttehumor – bogstaveligt talt? De fleste synes, at det er lidt sjovt at høre en ordentlig brandskid blive fyret af. I hvert fald så længe det ikke er dem selv, der slår den.
Er du typen, der ikke bliver pinligt forlegen, og som elsker at lave (metan)gas med folk? I så fald er det oplagt at vælge den menneskelige pruttepude som din udklædning til sidste skoledag.
Med en fullbody pruttepude med plads til frie arme, ben og hoved, kan du løbe rundt til sidste skoledag og skabe sjov og god stemning – uden det lugter dårligt af prut.
Det er et af de fjollede og bedste bud inden for kategorien af sjove kostumer til sidste skoledag, der kan sætte godt gang i festen (og maven).
Munkekostume
Er du typen, der ikke ligefrem går særlig meget op i religion, og som ikke ligefrem lever en klostertilværelse? Hvis du er den udadvendte og sprælske type, kan det være en sjov gimmick at købe et munkekostume som sidste skoledag kostume.
På den måde kan du tage lidt gas på dig selv og bruge munkekostumet som en ironisk kommentar til din rigtige personlighed. Og hvem ved – måske du i løbet af sidste skoledag ikke formår at være 100 procent tro mod din dydige munketilværelse og i stedet begynder at jagte pigerne?
Sjovt abe kostume
Åh abe, åh abe – gid jeg var ligesom dig. Ja, det kan du såmænd hurtigt blive med et sjovt abekostume.
Et oplagt valg af sidste skoledag-kostume til dig, der måske i forvejen er lidt af en skør abe, eller som godt kan lide at lave abekattestreger og sætte gang i festen.
Det plyssede fullbodysuit kan nemt og hurtigt tages af og på, og du har fri bevægelighed til at svinge dig i skolens træer som en ægte abekat.
Med dette abekostume har du i øvrigt en god undskyldning for ikke bare at kyle med karameller, men rent faktisk også bananer eller bananskræller, hvis du har lyst.
Fange kostume
Har du en lille forbryder eller kriminel gemt inde i maven, som banker på og gerne vil (bryde) ud?
Med et orange, råt og stilrent fangekostume i bedste traditionelle fangedragtstil kan du bruge din udklædning til sidste skoledag til at udleve den mørke drøm om at være en vaskeægte badass for en dag
Du kan spinde historier om mord, indbrud, forfalskning, smugleri og det, der er værre. På sidste skoledag har du ikke længere noget navn, men derimod bare et fangenummer.
Det perfekte outfit til at markere, at du endelig bryder fri fra folkeskolens fangenskab, håndjern og lænker.
Araber-kostume
Har du gang på gang i læseferien drømt dig til varmere himmelstrøg – måske nærmere bestemt Arabiens drøm?
Elsker du Aladdin og Arabiens magiske land med stenrige oliesheiker? Eller måske har du set filmen Borat og er tosset med det store, sorte overskæg, den skøre engelske accent og anderledes tøjstil?
I så fald er det oplagt at vælge Araber-kostumet som dit sidste skoledag kostume. Med den lange, hvide kjole, de store solbriller, Jesus-sandalerne og den ikoniske hovedbeklædning vil ingen kunne genkende dig.
Politimand kostume
I lovens navn – du er arresteret! Er du typen, der godt kan lide kontrol, autoritet og badass-attitude? Med et klassisk og sejt politimand-kostume som udklædning til sidste skoledag kan du lægge en hvilken som helst af dine klassekammerater i håndjern på dagen.
Det perfekte outfit, hvis du i løbet af dagen vil sætte dig i respekt over for de andre, og du vil uden tvivl kunne få dem til at gøre nøjagtig, som du beder dem om.
Se vores bud på det bedste politimandkostume her.
Sej pingvin-kostume
Er den søde pingvin dit yndlingsdyr, eller kan du måske identificere dig med den sjove og lidt kluntede pingvin?
Hop i et sejt pingvinkostume til sidste skoledag. Det er din mulighed for at gå rundt med små skridt på en fjollet måde og tiltrække stor opmærksomhed fra dine kammerater, der med garanti har lyst til at kramme din bløde pels.
Og hvem ved – måske du finder din livslange pingvinmage på dagen?
10 smarte sidste skoledag kostumer (piger)
Står du som pige og mangler den perfekte udklædning til sidste skoledag? Vi giver dig nedenfor 10 skarpskud, der kan være godt inspirationsmateriale til dit valg af smart sidste skoledag kostume.
Grease Pink Lady-kostume
Vil du gerne have, at drengene i din klasse pifter efter dig og råber ”You are the one that I want” efter dig?
I så fald bør du stærkt overveje at købe et Grease Pink Lady-kostume som dit sidste skoledag-kostume.
Det fleste elsker og kender den gode musical-filmklassiker, og du kan nyde en hel dag som filmstjerne i rollen som Sandy. Og det giver dig tilmed gode odds for at finde din Mr. Right – eller rettere sagt din Danny.
Fræk politipige
Går du med en drøm om at kunne lægge drengene i din klasse i håndjern, eller vil du gerne for en dag kunne agere lovens lange arm, så du har ret til at koste rundt med en hvilken som helst person på din vej?
Med et frækt politikostume som dit valg af udklædning til sidste skoledag kan denne drøm komme til virkelighed.
Sort lak og læder samt en hård politistav vil uden tvivl skabe respekt og autoritet på dagen – også hos fyrene, der med garanti vil sende dig lange blikke.
Mrs. Top Gun
Er du smaskforelsket i det filmikoniske og legendariske Top Gun-look, og vil du gerne udleve pigedrømmen om at være den ultimative Top Gun-babe i flot, hvid uniform for en dag?
Alt dette kan du få med et Mrs. Top Gun-kostume, der giver dig mulighed for at være flyvende på den action-pakkede måde hele dagen lang.
Og det smarte og hotte kostume giver dig gode betingelser for at finde din Mr. Top Gun – alias Tom Cruise.
Fræk rødhætte
Vi kender alle det folkekære eventyr om den lille, søde og pæne rødhætte. Men hvad nu hvis du for en dag får muligheden for at gøre den lille rødhætte lidt mere uartig, end eventyret oprindeligt fortæller?
Netop dette har du rig mulighed for ved at vælge et frækt rødhættekostume som din udklædning til sidste skoledag.
Forfat din helt egen slutning på eventyret – måske rødhætte bliver spist af ulven, fordi hun er så hot? Eller måske rødhætte bliver meget uartig og beskidt i løbet af den sidste skoledag?
Militærpige-kostume
Er du typen, der ikke er bange for at få jord under neglene, skidt på knæene, og som hjertens gerne lægger arm med drengene fra klassen?
Med et militærpigekostume kan du udleve drømme om at være jernhård militærkvinde i hæren – endda på den lækre og hotte måde.
Du kan således ikke bare give drengene kamp til stregen, men i den grad også få den til at blive bløde i knæene.
Battle girl-kostume
Er du typen, der elsker at sætte drengene i klassen på plads, og vil du for en dag gerne være en vaskeægte millitær power woman? I så fald bør du overveje at klæde dig ud som battle girl.
Dette rå sidste skoledag-kostume vil med sit army-look kunne få en hvilken som helst af dine klassekammerater til at følge trop – selv de flabede drenge.
Sygeplejerske kostume
Er du den omsorgsfulde type, der godt kan lide at sætte plasteret på såret, når det gør ondt, eller som gerne tager (feststemnings)temperaturen i en hvilken som helst sammenhæng?
Hop i det lækre og fikse sygeplejerskekostume og gør dine skolekammerater til patienter hos dig for en dag.
Det hotte kostume vil uden tvivl skabe en lang kø af drenge, der gerne vil blive behandlet af netop dig – eller få taget den tårnhøje puls, der galoperer derudaf ved synet af dit sidste skoledag-kostume.
Indianerprinsesse kostume
Hvem ville ikke gerne være lige så smuk og naturlig som Pocahontas? Har du stadig en lille pigedrøm om at være en vaskeægte indianerprinsesse, der lever primitivt blandt stammefolk og jager vilde dyr i naturen?
Netop dette kan du blive for en dag ved at vælge et indianerprinsessekostume som udklædning til sidste skoledag.
Den stilfulde, beige indianerdragt med frynser og farvede striber samt de lange indianerstøvler, fjerbånd og sorte fletninger giver dig både et yndefuldt, stærkt og råt look, så du kan nedlægge ethvert bytte og enhver dreng fra klassen med din bue og pil.
Nonne kostume
Fremstår du generelt som en pæn, dydig og ordentlig pige, men gemmer du måske i virkeligheden lidt mere beskidte og uartige sider af dig selv?
I så fald er nonnekostumet det perfekte sidste skoledags-kostume for netop dig.
Og hvem ved – måske du i løbet af dagen ender med at løfte lidt af sløret (eller rettere nonnedragten) for de mørke, syndige sider? Se flere nonnekostumer.
Snehvide kostume
Elsker du et godt eventyr i bedste Disney-stil, vil du gerne have hud så hvid som sne, læber så røde som blod og hår så sort som ibenholt? Kort sagt: Vil du gerne være den smukkeste i verden på din sidste skoledag?
I så fald bør du i den grad overveje at klæde dig ud som selveste Snehvide til sidste skoledag.
På den måde har du unik mulighed for at skrive dit helt eget og personlige eventyr på dagen, hvor du – og kun du – er hovedrollen. Og vi kan godt love dig for, at drengene i klassen vil kæmpe om rollerne som dine syv små dværge, der følger dig trofast over alt igennem hele dagen. For slet ikke at tale om rollen som den heldige prins på den hvide hest.
Hvordan finder jeg den rette udklædning til sidste skoledag?
Det var 10 skarpe bud på de bedste og mest populære sidste skoledag kostume-idéer – både til henholdsvis drenge og piger. Så langt så godt. Men spørgsmålet er stadig, hvordan du finder frem til det helt rette sidste skoledag kostume for netop dig? For én ting er at have en liste over sidste skoledag-udklædning som inspirationskartotek, noget helt andet er, hvilke specifikke modeller og udgaver, der passer til dig, dine brugsbehov og ikke mindst smagspræferencer.
Nedenfor gennemgår vi en række af de overvejelser, du med fordel kan gøre dig og have in mente, når du skal til at søge efter og træffe den endelig beslutning om, hvilket af de mange kostumer til sidste skoledag du ønsker.
#1 Afklaring af kostumetype. Det første, du skal afklare med dig selv, er, hvilken overordnet type af udklædning til sidste skoledag du vil gå efter. Denne indledende afklaring er altafgørende for, at du ikke risikerer at søge ufokuseret i øst og vest uden at nå nogen vegne. Uden en eller anden form for retning for din søgeproces, kan du nemt ende med at bruge alt for meget spildtid. Tid, som du kunne have udnyttet til andre vigtige formål såsom din eksamenslæsning. Skal du lede iblandt de sjove sidste skoledag kostumer? Skal det være de frække kostumer? Skal det være klassiske modeller eller måske mere alternative, kreative og skæve?
#2 Læg et budget. Det næste, du bør overveje, er, hvilket budget du ønsker lægge for dit køb af sidste skoledag kostume? Dette afhænger enten af, hvad du har lyst til at spendere af penge, eller hvor mange penge dit økonomiske råderum rent faktisk tillader dig at bruge. Heldigvis findes der et væld af billige kostumer til sidste skoledag online, og du kan med fordel bestille kostumet sammen med andre af dine skolekammerater og dermed spare fragten.
#3 Start i god tid. Et tredje vigtigt punkt er, at du rent faktisk sætter tid af til at søge efter dit sidste skoledag kostume – og ikke mindst starter i god tid! Al erfaring siger, at man træffer de mest uovervejede, hurtige og potentielt set forkerte beslutninger, når man er presset på tid. Hvis du kun har et par dage til at finde på, købe og modtage kostumet, betyder det, at du ikke har ret meget tid til de vigtige overvejelser, der skal sikre, at du ender med netop dét sidste skoledag kostume, der matcher alle dine krav og ønsker. Så undgå panikkøb ved at starte i god tid.
#4 Forventningsafstem med dine kammerater. Et fjerde godt råd er lige at vende dine tanker om sidste skoledag kostume-idéer med dine skolekammerater. Det kan være fornuftigt at lave en form for forventningsafstemning, inden du køber dit kostume, da du således nogenlunde ved, hvilken stil de andre går efter. På den måde kan du selv vurdere og tage stilling til, om du ønsker at køre samme stil eller gerne ville skille dig ud fra mængden med noget helt anderledes og nytænkende.
Mange sjove kostumer til sidste skoledag
Sidste skoledag er en helt særlig dag, hvor man får lov til og giver sig selv lov til at skeje lidt ekstra ud. Det er en fejringsdag, hvor der er lagt op til sjov og ballade, og hvor man har mulighed for at klæde sig ud og være noget andet, end man er til hverdag. Netop derfor boomer det online marked også med sjove kostumer til sidste skoledag, og du har således rigtige gode muligheder for at finde en skør udklædning, som vil sætte fut i festlighederne og skabe god stemning på dagen.
Rigtig mange af de sjove kostumer til sidste skoledag er karakteriserede ved at tage gas på bestemte stereotyper, og de skal derfor ofte vælges og bæres med (selv)bevidsthed samt en god portion selvironi og humor. Det er altid 100 procent individuelt, om man er robust nok eller klar til at lave lidt sjov med andre og ikke mindst sig selv, og det gælder derfor om at mærke godt efter i maven, inden man kaster sig ud i det. Dette vil altid være et spørgsmål om temperament og personlighed, men så længe, du selv føler dig godt tilpas i kostumet og bogstaveligt talt klæder dig ud for sjov, går det for det meste fint.
Video med masser af gode idéer
Bliv inspireret med gode idéer til sidste skoledag
Står du i den situation, at sidste skoledag kommer tættere og tættere på med alt for hastige skridt, og at du simpelthen bare er helt og aldeles blank, med hensyn til hvilket sidste skoledag kostume, du skal vælge? Bare rolig – du er helt sikkert ikke alene om denne følelse og tvivl. Det fleste vil gerne finde den helt rette og perfekte udklædning til sidste skoledag, og derfor kan det være helt uoverskueligt og vanskeligt at finde frem til det endelige svar. Og det bliver egentlig ikke meget nemmere af, at nettet tilbyder et væld af valgmuligheder, hvor nærmest ikke engang fantasien sætter grænser.
Derfor kan det være et rigtig godt råd at sætte dig sammen med og sparre med dine skolekammerater, når I skal komme på gode idéer til sidste skoledag kostumer. Jo flere kreative hjerner om opgaven, desto flere skarpe idéer – og desto større inspirationsmateriale til at finde det ultimative sidste skoledag kostume. I kan med fordel gøre brug af internettets mange kostume-websites kombineret med jeres egen åbne brainstorm, når I skal afgrænse jeres søgefelt. Og hvem ved – måske I rent faktisk ender med at koordinere jeres udklædning til sidste skoledag i form af tematisk forbundne eller grupperede kostumer, hvilket kan skabe en unik og hyggelig fællesskabsfølelse omkring jeres fælles kostumer til sidste skoledag i 9. klasse.
Kostumer til sidste skoledag i 9. og 10. klasse
Der findes utallige rigtig gode bud på kostumer til sidste skoledag i 9. og 10. klasse, og de fleste af slagsen finder du online. Du vil sagtens kunne opsnuse dit sidste skoledag kostume i diverse fysiske kostume-butikker eller spøg og skæmt-forretninger rundt omkring i landet. Men i nutidens moderne og digitaliserede samfund er det efterhånden blevet så nemt, hurtigt og overskueligt at søge efter, finde, bestille og købe specifikke varer og produkter, og derfor kan det i den grad anbefales at starte og slutte din søge- og beslutningsproces online.
Du vil kunne afgrænse din søgning på kostumer til sidste skoledag i 9. og 10. klasse meget præcist efter netop dine ønsker og smagspræferencer. Uanset om du er til det sjove pruttepudekostume, det frække politipigekostume, det skøre abekostume eller det rå og seje militærkostume til sidste skoledag, vil du med garanti kunne finde en løsningsmodel for netop dig online. En kostumeløsning, der nærmest er skræddersyet til dig, din pengepung og dine forestillinger om den bedste og sjoveste sidste skoledag.
Køb dit sidste skoledag kostume online
I direkte forlængelse af ovenstående vil vi gerne afslutte denne ultimative inspirationsguide til valg af sidste skoledag kostume med en klokkeklar opfordring til, at du søger efter og bestiller din udklædning til sidste skoledag online. På de forskellige kostumeudbyderes hjemmesider samt de mange sammenligningshjemmesider kan du nemt og hurtigt få et godt overblik over dine mange muligheder og få indkredset din søgning ret effektivt.
Bestil dit sidste skoledag kostume online og spar både, tid, penge, besvær og potentielle bekymringer. Kun ved hjælp af meget få klik på musen kan du på meget kort tid gå fra den indledende afsøgning og research på feltet til rent faktisk at have tilføjet din ønskede vare til kurven. Nemt, hurtigt og i mange tilfælde rigtig billigt.
Vi ønsker dig rigtig meget held og lykke med jagten på dit perfekte sidste skoledag kostume – og ikke mindst kæmpestort tillykke!