Det kan være rigtig sjovt at holde en kostumefest, hvor alle bare møder op i tilfældige kostumer, som de selv har valgt. Men hvis du gerne vil holde en gennemført fest som bliver husket, er det værd at have et tema for festen. Forvandl dit hjem til den perfekte kulisse med den rigtige pynt, og giv dine gæster ideer til en passende påklædning.

Hvis du mangler lidt inspiration til dit tema, har vi nogle forslag til dig her.

Det vilde vesten

Hvem elsker ikke cowboys or det vilde vesten? Det vilde vesten er et perfekt tema, da det er nemt for dine gæster at finde udklædning, uden at de behøver lægge en masse arbejde i deres kostumer. Så længe man har en cowboyhat er man klar til festen. Hvis man gerne vil gøre lidt mere ud af det, kan man tilføje nogle flotte støvler, en vest og et tørklæde.

Lav dit hjem om til en saloon med kortspil, noget god countrymusik fra Spotify og måske en flaske whisky eller to. Du kan skabe en dejlig, afslappet stemning, hvor dine gæster kan spille kort, danse eller måske træne nogle lassokast.

Nemmere bliver det næsten ikke.

Lav dit eget kasino

Hvis du gerne vil have en undskyldning for at tage dit mest stilfulde tøj på (eller – endnu bedre – en undskyldning for at købe noget nyt fint tøj), kan du ikke gå galt med at holde en kasinoaften.

En kasinoaften er ideel for mange, da der ikke er det store pres på gæsterne for at investere i komplicerede kostumer. Det sjove ved denne temaaften er, at alle er klædt pænt på, og at der er naturlig underholdning i form at kasinospil.

Du kan vælge at investere i en lille roulette eller et jetonsæt til poker, hvis du gerne vil gøre lidt ekstra ud af det. Men hvis du ikke vil bruge alt for mange penge på kasinoudstyr, kan du nøjes med en sæt spillekort til poker eller Blackjack. Du kan også opfordre dine gæster til at finde mobilen frem og spille på online kasino – bare sørg for, at I kun bruger troværdige online kasinoer med dansk licens.

Den perfekte mad til en kasinoaften er cocktails og nem fingermad.

Hop på fantasybølgen

Lige nu slår ‘Game of Thrones’-spinoffen The House of the Dragon flere rekorder både i Danmark og udland, så der er sikkert mange af dine gæster som er helt med på en aften med fantasy-tema.

Inviter dine gæster til at klæde sig ud som deres favoritkarakterer fra film og serier som ’Game of Thrones’, ’Ringenes Herre’ og ’The Witcher’ – både billige og nemme og mere komplicerede kostumer kan bruges. Pynt op med drager, bjerge og andre elementer som bringer tankerne hen på spændende fantasiverdener, og find noget episk musik frem. Hvis folk er i humør til det, kan man også sætte en fantasyfilm på og se den sammen eller have den kørende i baggrunden.

Mad og drikke kan være næsten hvad som helst, så længe det er noget, vi kan forestille os blev spist og drukket i herredet eller Westeros.

Under havet

Mange af os, der er vokset op med ’Den lille havfrue’, kan nok ’Havet er skønt’ (eller ’Under the Sea’, som den hedder på engelsk) udenad, og hvem elsker ikke havet? Så hvis du gerne vil have et sjovt og anderledes tema, kan du vælge at forvandle dit hjem til havet for en aften.

Havfruer og havmænd er de åbenlyse kostumer, men alt som hører til over og under vandet kan bruges: fisk, hajer, pirater og sømænd er alle velkommen.

Man kan med rette sætte film som ’Den Lille Havfrue’ eller ’Find Nemo’ på for at få alle i rette stemning.

Og så er menuen også forholdsvis nem at planlægge – alt godt fra havet selvfølgelig.

Invitere stjernerne til fest

Hvis du ikke har lyst til at lægge alt for mange kræfter i forberedelserne, kan du vælge et mere åbent tema. Du kan for eksempel bede dine gæster om at klæde sig ud som kendte. Det kan være alt fra Hollywoodstjerner til atleter til sangere. Det giver dine gæster en masse valgmuligheder i hvem, de kan være, og hvor meget arbejde, de vil putte i deres kostume.

Udsmykningen til sådan en temafest er meget åben, men det er den perfekte anledning til at finde en rød løber frem og drikke en flaske champagne. Sæt noget populært musik på og gør jer klar til at gætte hvem hinanden er. Det er også den perfekte temafest til at få taget nogle drøngode billeder til de sociale medier.

Man behøver ikke have et tema for at holde en fed kostumefest – men det gør det bare en anelse mere gennemført.

Skriv en kommentar